Andersen går varmt ind for fleksjob.

– Fordelen ved at beholde folk er jo, at de kender arbejdet og er
sat ind i rutinerne, og at arbejdspladsen bliver kompenseret, siger hun
og tilføjer, at der desværre er mange fordomme hos arbejdsgiverne og
i den politiske debat om, at der nok er et eller andet galt med folk, når
de søger fleksjobs. Politikerne siger, at de gerne vil fastholde folk på arbejdsmarkedet,
men taler i realiteten ofte så dårligt om fleksjobberne, at
det bliver umuligt.

– Der er mange mennesker, der søger fleksjobs og skånejobs, men
de bliver frustrerede, fordi kommunerne siger, at de ikke kan finde arbejdsgivere,
der vil ansætte folk på særlige vilkår. Men sandheden er, at
mange kommuner ikke prioriterer det, og så bliver folk i sidste ende tvunget
til at søge førtidspension, siger hun.

Sophie Hæstorp Andersen mener altså, at det er et spørgsmål om prioritering.
– Når kommunen skal skaffe jobs til flygtninge og indvandrere,
unge uden uddannelse på kontanthjælp osv., så havner opgaven med at
overbevise virksomhederne om, at de skal have fleksjobbere og skånejobbere
desværre længere nede på listen.

Med hensyn til, hvordan de nye regioner
vil håndtere de kroniske patienter, ser Sophie