Til forsiden
Politikeroversigt
Reumatologoversigt
Fakta om leddegigt
Bestil bogen
Print dette afsnit





Joan Erlandsen (V), MF, Bornholm
Vi skal satse på at forebygge de kroniske sygdomme. Det vil være en gevinst både for patienterne og for samfundet, siger Joan Erlandsen.
– Næsten hver tredje dansker lider af en kronisk sygdom, og antallet vil stige i takt med, at befolkningen bliver ældre. Derfor er det nødvendigt at rette fokus mod disse folkesygdomme og især satse på forebyggelse, siger Joan Erlandsen, 62, der er folketingsmedlem for Venstre, og som har en
plads i Sundhedsudvalget.
Hun ser det som afgørende, at patienten inddrages som en nødvendig medspiller og medansvarlig i forløbet. – I den forbindelse er det også vigtigt at styrke og forbedre kommunikationen mellem patienten og lægen og sygeplejersken, siger Joan Erlandsen.
På Bornholm har man arbejdet meget med problemstillingerne omkring gigtpatienter. – Mange gigtpatienter har skullet tage den lange rejse enten med fly eller færge til Rigshospitalet, som vi har et godt samarbejde med, men i det lange løb syntes vi ikke, det var værdigt at sende dem over havet.
Derfor har vi ’vendt skuden’ og hjemtaget omkring 1000 patienter til behandling her på øen. Så for fremtiden rejser Rigshospitalets læger til Bornholm, og det mener vi er en stor gevinst for patienterne, fortæller Joan Erlandsen.
Joan Erlandsen er optimistisk med hensyn til fremtidens sundhedspolitiske Danmarksbillede. – Når strukturreformen med den indbyggede sundhedsreform bliver en realitet i januar 2007, vil de overordnede rammer for indsatsen over for gigtpatienter og andre patienter med kroniske sygdomme blive styrket.
Strukturreformen indebærer også en kommunal medfinansiering af regionernes sundhedsudgifter, at kommunerne får ansvar for