medarbejdere, hvis det kun er medarbejdere, der er 110 procent kørende hele tiden, siger hun, der mener, at den rummelighed, man kan skabe, kommer mangefold tilbage.

Bente Nielsen mener, at det ikke kun gælder for den medarbejder, det drejer sig om, men for hele arbejdspladsen. Har man en kollega, der fungerer på andre vilkår, er vedkommende dybest set med til at sætte en anden dagsorden. Det bliver ikke kun noget, man hører om, for man ser lige pludselig personen sidde der med sul på kroppen og et CPR-nummer bag sig. Hver eneste arbejdsplads, der kan vise, at
parterne har stor fornøjelse af hinanden, er med til at åbne dørene for det næste hold.

– Anja står jo med en masse kompetencer, som kan bruges og omsættes i reelt arbejde. Man ved, at hun skal have nogle hjælpemidler og have mulighed for fleksibilitet. Og disse ting skal formuleres i personalepolitikken, så det ikke hver gang er en kamp for den enkelte medarbejder, siger Bente Nielsen.

En hjemmearbejdsplads kan være en mulighed.

– Men det er også uhyre vigtigt at blive en del af et team og blive holdt til ilden og sikre, at man fagligt følger med. Ikke mindst i Anjas tilfælde, når hun ikke har nået at få erhvervserfaring, siger Bente Nielsen, der godt kan være bekymret for, hvordan vilkårene for