
Bogen ’Viljen til det gode liv’ handler om ti forskellige kvinder og deres liv med leddegigt. Med stædighed, vilje og mod har de sat alt ind på at skabe sig et godt liv – trods sygdom og smerte.

De ti kvinder har hver fortalt deres historie til ti kvindelige politikere, der har kvitteret med forslag til, hvordan vi skaber bedre vilkår for leddegigtpatienter og hjælper dem til en bedre livskvalitet.

Ti speciallæger i gigtsygdomme har bidraget til bogen med ti af de mest centrale emner i en leddegigtpatients liv. Det handler blandt andet om det gode arbejdsliv, graviditet, familieliv, fritid, seksualitet og smerter.

Det unikke ved bogen er den tætte dialog mellem patient, speciallæge og politiker.

Resultatet er en række gode forslag til, hvordan fremtidens sundhedsvæsen kan forbedres, så patienterne hurtigere får deres diagnose samt adgang til den optimale behandling – til gavn for patienten, pårørende og samfundet.