Leddegigt er en såkaldt imflammatorisk sygdom. Det betyder, man har en betændelsestilstand i leddene, men der er ingen bakterier.

Leddegigt er en kronisk og smertefuld sygdom, hvor leddene efterhånden ødelægges, fordi brusk og knogler bliver nedbrudt af betændelsen. Alle led kan rammes som følge af den vedvarende betændelse..

De første symptomer er ledsmerter og hævelser i leddene, og der kan være stivhed i kroppen. Sygdommen medfører, at man føler sig syg og er meget træt.

Leddegigt rammer ikke kun ældre mennesker. Sygdommen kan begynde på et hvilket som helst tidspunkt i livet, men cirka 80 pct. får sygdommen, når de er mellem 30 og 50 år.

Tre ud af fire leddegigtpatienter er kvinder.

Cirka 35.000 danskere har leddegigt, heraf er cirka 3.000 yngre mennesker, og der kommer 1.700 nye tilfælde hvert år i Danmark.

Efter 6-10 års sygdom mister en stor del af patienterne deres erhvervsevne. En leddegigtpatient kan forvente at leve 8-10 år kortere end befolkningen som helhed – og i alvorlige tilfælde kan patienterne dø 10-15 år tidligere end gennemsnitsbefolkningen. Hver 3. leddegigtpatient gennemgår kirurgiske indgreb i f.eks. hænder, hofter eller knæ.

Ingen ved, hvorfor man får leddegigt, og der findes endnu ingen kur. Men lægerne har en række midler, både smertestillende medicin og lægemidler, der kan dæmpe betændelsestilstandene i leddene.

Der er i de senere år kommet en række nye, såkaldte biologiske lægemidler. For mange patienter kan de holde gigten i ro og bremse den invaliderende ødelæggelse af knogler og led, hvorved funktionsevnen bevares.

Fremskridtene inden for den medicinske behandling betyder, at mange leddegigtpatienter kan blive ved med at arbejde for eksempel i et fleksjob.